top of page
Fluid_DSC9933RET (1).jpg
FF salgsmateriale 2025 (6).png

forandringsprojekter

Fluid Visibility er fællesbetegnelsen for alle vores projekter. Vi lever i en tid, hvor den kønspolitiske dagsorden er i rivende udvikling. Synlighed, nye narrativer og repræsentation er vejen frem – derfor visibility. I dag handler det ikke længere blot om ligestilling mellem kvinder og mænd, men om lige muligheder for alle, friere rammer til at kunne definere sig og alles ret til at stå i verden, som den man er - uanset kønsopfattelse, kønsudtryk og kærlighedsorientering. I vores projekter fokuserer vi altid på “What to do” I stedet for “What not to do”. Vi har det positive udsyn. Vi ved at enhver forandring står på skulderne af indsigt, viden, læring og forståelse, men drivkraften er de positive historier, alt det der KAN lade sig gøre. 

Vi har netop afsluttet et stort nordisk projekt ”Gender Diversity in the Margins” - en undersøgelse af vores fælles nordiske historie ud fra et kønsidentitetsperspektiv og er påbegyndt 2 nye store projekter ”The Nordic Way to Lifelike Representation”, hvor et nordisk netværk skal udvikle guidelines mod mere virkelighedstro repræsentation af unge lbgt+ karakterer i tv-serie og film og ”NOW Production”, hvor vi sammen med Ungdomsbyen og 7 store kulturinstitutioner vil skabe bedre muligheder for kvinder, der ønsker at arbejde i den praktiske del af eventbranchen. 

Læs mere om vores projekter herunder.

pexels-cypress-liu-682295262-18866915.jpg
Screenshot 2024-12-26 at 13.23.13.png
image_2024-12-26_141012752.png
att.Kfr1EdNxR8ln4x0nmDo9oVNUSHx-6r6HyBs2GPTgA7w.jpg
att.bqacWolTDCguRSCfU7faD3UW-YGJXN3KmzxIfUMXTYU.jpg
att.OX1KtWpSFF081cHV0cdKxonsnwS_jtNpyWMnCYjZbP8.jpg

vores projekter

GENDER talks

2022-

Fluid Presence’ grundlæggende fokus på rettigheder og ligestilling for kvinder, gender queers og non-binære identiteter rammer en dagsorden, der nogle steder i verden bevæger sig fremad med stormskridt og andre steder er i bekymrende tilbagegang. Men det er meget få steder i verden, at kønsbalance, kønsidentitet, repræsentation og rettigheder ikke er en del af den politiske og private diskussion og diskurs.  

På Fluid Festival er Debat- og Talkprogrammet en vigtig del af aktiviteterne. Her præsenteres hvert år aktuelle vinkler på bl.a. identitetspolitiske temaer, ligestillingsudfordringer og politisk handlekraft. 

Vi deltager også aktivt i paneldebatter o.l. ved arrangementer om emner, der berører vores dagsorden.

now-production

2024-

NOW-Production bidrager til at give kvinder mulighed for beskæftigelse i en del af kultur- og eventbranchen, hvor de i dag har meget vanskeligt ved at få foden indenfor. 

En væsentlig del af kulturlivet, der ikke er synligt for publikum, udføres af mennesker med uddannelse eller erfaring fra praktiske håndværksfag. Her er kvinder - trods faglig ballast, erfaring og lyst – kun sjældent repræsenteret, for det kræver en ekstraordinær og dedikeret indsats for dem at komme i betragtning til jobs i produktionsdelen af kultur-og eventbranchen. 

Gennem et forløb med faglige workshops, virksomhedsbesøg og netværksdannelse vil NOW-Productionkvalificere kvinder med håndværksmæssig eller ’hands-on’ erfaring til den eftertragtede og voksende, men ofte utilgængelige, kulturverden af festivaler, teater-, koncert- og sportsevents.

THE NORDIC WAY TO LIFELIKE REPRESENTATION

2024-2025

Med projektet The Nordic Way to Lifelike Representation vil en internordisk tænketank udvikle et sæt konkrete anbefalinger, som kan sikre, at nordiske filmskabere i alle led bliver klædt på til at kunne bidrage til en nuanceret, realistisk og holistisk fremstilling af lgbt+-unge.

Fremstillingen skal være i overensstemmelse med nordiske unges virkelighed og dermed være medvirkende til at udvide normalitetsbegrebet, så unge lgbt+ personer og queeridentiteter kan spejle sig i karaktererne og så flere mennesker, som ikke selv er en del af denne gruppe, kan få større indsigt, forståelse og accept af en rivende udvikling.

Tænketanken består af førende repræsentanter for nordiske filmuddannelser, film- og tv-serie produktionsselskaber og producenter, der har erfaringerne med og interesse for at kvalificere repræsentationen af unge lgbt+ og queeridentiteter i nordiske film og tv-produktioner.

GENDER DIVERSITY
IN THE MARGINS

2023-2024

Projektet Gender Diversity in the Margins afsøger den fælles tværnationale, nordiske historie ud fra et kønsidentitets-perspektiv med fokus på det historiske slægtskab landene har som hhv. koloniseringsmagter og koloniserede. 

Der er også fokus på den fælles, samfundspolitiske interesse, der er for at fremme forståelse og rettigheder for LGBTI-minoriteter. 

Den nordiske koloniseringshistorie får stigende opmærksomhed, men dette er første projekt, hvor der fokuseres på kønsidentitetsperspektivet.

 
Som et nyt greb bidrager partnerne med hver deres specifikke vinkel, indsigt og lokalkendskab til den fælles fortælling, så det dækker både de koloniserede inuit og samiske samfund og de danske, svenske og norske koloniserings- og undertrykkelsesmagter. 
​​

vores projekter er støttet af

Kontakt os

CVR

Fluid Presence Holding ApS: 43344749

  

Fluid Festival of Copenhagen: 42677787

 

Fluid Production ApS: 43354078

Email

bottom of page