top of page
Scene 8 (1).jpg

50% er ikke halvdelen

derfor arbejder Fluid Presence for at  

Ændre køns-ubalancen i kulturlivet

Skabe inkluderende fejringer af den mangfoldige kærlighed

Engagere flere kvinder i eventproduktion

Fremme rettigheder for kvinder, non-binære og gender queers – overalt i verden  

Åbne for indsigt og udsyn om køn, kønsidentitet og kønsudtryk 

Udvikle bæredygtige by-events

Fluid Presence bidrager på en vifte af forskellige indsatser til at skabe positive forandringer i kulturlivet, på arbejdsmarked og mellem hinanden.   

Køns-ubalance i dansk kulturliv er velkendt. Undersøgelser, rapporter og medieomtaler fortæller det igen og igen: kvindelige musikere og kunstnere er stærkt underrepræsenterede, de får færre opgaver, aflønnes dårligere og får mindre omtale. Det samme gælder i kulturlivets produktionsdel, hvor kvinder og non-binære er om muligt endnu dårlige repræsenteret.

Der er mange årsager til det.
De fleste er bundet i strukturelle udfordringer med seksisme, misogyni og homofobi. 
Men der er også helt håndfaste problemer som f.eks. at pigerne på musikskolerne falder fra i stort tal og at der på erhvervsskolerne, som er en naturlig vej til job i produktionsdelen, i dag er blot 7% ikke-mandligt identificerede elever. 

Uanset årsag, så er der lang vej til et kulturliv med kønsbalance mellem kvindeligt og mandligt identificerede, non-binære og queers – både bag scenerne og på dem. 

Derfor er det ikke nok, når festivaler og koncertsteder i dag sætter en ambition om 50% kvindelig repræsentation. Det er heller ikke tilstrækkeligt med særudstillinger, ’kvindeår’, scener forbeholdt kvindelige musikere eller populistiske kulturpolitiske udmeldinger – der skal både en markant satsning og et langt sejt træk til, hvis vi i Danmark reelt ønsker at indhente det store efterslæb og på sigt opnå et kulturliv i kønsbalance. 50% nu kommer aldrig til at give halvdelen – hverken nu eller i fremtiden. 

50% er ikke halvdelen

derfor arbejder Fluid Presence for at  

pexels-cypress-liu-682295262-18866915.jpg

Fluid Presence viser, hvor nemt det er
at ‘walk the talk’, hvis man vil:

På Fluid Festival har vi 100% kvindeligt identificerede musikere og talere på vores scener. Og på tæt på 100% kvinder og non-binære på ansvarsposterne i produktionen.  
I Fluid Visibility programmet arbejder vi med at belyse og ændre de mekanismer, der fastholder ubalancerne og i Fluid Production hjælper vi eventbranchen til flere kvinder, non-binære og queers i produktionen. 

Kontakt os

CVR

Fluid Presence Holding ApS: 43344749

  

Fluid Festival of Copenhagen: 42677787

 

Fluid Production ApS: 43354078

Email

bottom of page